Tema FOR LEDERE
Advarsel: Spoilers for hvad stykket under ugen kommer til at indebære! Læs ikke videre hvis du gerne vil overraskes!
Se baggrundshistorien først.
I nutiden, generationer senere, har vi accepteret krabben og har den som en del af vores daglige liv og livscyklus, vi er endda blevet ‘glade’ for krabben og den er blevet til den naturlige slutning på livet.
Nogle har dog taget det for langt, og vil gerne have, at vi skal overgive os alle til krabben, i stedet for blot at give os for at holde den væk. Disse folk kaldes for krabbister, og kan ses som nogle af de “onde” i historien.
Det hele ændrer sig (onsdag, først show) hvor et ekspeditionshold kommer tilbage fra en udflugt hvor de har opdaget noget hemmelig krabbeviden med hjælp fra havfolket; en gang om hver fjerde blodmåne gemmer krabben sig, fordi den skal skifte skal, og her er den sårbar! Denne nye opdagelse er dog kontroversiel ifølge krabologerne, men det stopper ikke de mest rebelske at forestille sig at man kunne udnytte denne svaghed til at dræbe krabben. En gang for alle
I løbet af ugen diskuteres der, om krabben burde dræbes eller ej og om det overhovedet er muligt. Dem der mener den skal dræbes forbereder angrebet, dem der mener at alt burde blive som det er, prøver at bevise at vores liv giver mening med krabben.
Vi håber virkelig på fra tema-holdets side at børnene engagerer sig i debatten og vælger en side.
I starten er det meningen at alle skal være på krabbens side. Så før I kommer på lejren kan man f.eks. snakke om hvordan det er naturens gang at ofres til krabben og at det er for vores eget bedste. Eller øve krabbetakken før mad, krabbe i stedet for klappe og klo-håndtryk (se video).
Under ugen kan det være at nogle af grupperne bliver skeptiske overfor krabben når de ser at den måske kan besejres - det vi håber på er at nogle grupper stadig er “loyale til krabben” og andre er imod den. Vi kommer nok også til at gå rundt og høre de forskellige troppe om hvad de læner mest mod og opfordre dem lidt i forskellige retninger.
Læringsmålene er at få børnene til at mærke hvordan det er at engagere sig i en “politisk” debat og kunne se begge sider af en sag eller ændre holdning hvis der er gode pointer imod deres holdning. Vi regner med at afslutte med en afstemning og så enten dræbe krabben eller acceptere den